Efterårshilsen POINTER SEARCH
Efterår 2023
Netop dette efterår er de nye teknologier indenfor AI et af de helt store samtaleemner i dansk erhvervsliv. Det gælder også indenfor rekruttering – herunder de muligheder og udfordringer, det kan give og allerede giver. Det oplever vi i vores daglige dialog med ansættende ledere, HR og kandidater.
Mange forventer, at AI-værktøjer fremadrettet vil kunne lette de administrative processer i forbindelse med rekruttering – det gælder både for klienter, når de skal screene CV’er og for kandidater, når de skal skrive dem. Der er masser af muligheder for optimering i forskellige – primært administrative – faser i rekrutteringsprocesserne. Mange af vores klienter er ivrige efter at høste den mulige tidsbesparelse ved at bruge AI til at vurdere kandidater i forhold til en stilling, men spørger samtidig:
- Hvilken bias vil der være ved brug af AI, og hvordan kan det konflikte med bl.a. virksomhedens diversitetsmål?
- Hvordan undgår vi ”at falde i søvn” og hvordan holder vi os fagligt skarpe, når arbejdsgange i forbindelse med rekruttering automatiseres og udføres ved hjælp af AI?
- Hvad overser vi af menneskelige egenskaber?
- Hvad med de lovmæssige rammer og overholdelse af GDPR – rammesætningen om anvendelsen af løsningerne er endnu uklare og grundlaget risikofyldt ift. bl.a. lovgivningen?
I Pointer har vi igangsat en proces omkring integration af de oplagte muligheder, AI giver i vores arbejde med search og for at forberede os på et fremtidigt rekrutteringsmarked, hvor AI kommer til at spille en rolle. Vi har afholdt et internt seminar om AI, opdateret vores sikkerhedspolitik og nedsat en arbejdsgruppe, der lige nu tester en række AI-værktøjer mhp. at vurdere, hvordan vi evt. kan bruge dem i forbindelse med den administrative del af vores search-proces.
Fremadrettet forventes det, at AI kommer til at udligne forskelle i faglighed (med hjælp fra AI vil en medarbejder med mindre viden og forkundskaber kunne opnå resultater tilsvarende de dygtigste medarbejdere). Derfor vil faktorer som personlighed, ledelsesstil og culture fit blive endnu vigtigere, når den rigtige kandidat skal identificeres. Vi er klar til fortsat at rådgive vores klienter – også i et marked præget af AI – og så tror vi på, at det bedste match opnås når mennesker ansætter mennesker.
Med ønsket om et godt efterår til alle.
TEAM POINTER
.
Nyheder
Nye persondata-forordning
Maj 2018 træder den nye EU-forordning om beskyttelse af personfølsomme data i kraft. Vi ved, at det er vigtigt for...
Pointer A/S ønsker Glædelig Jul
Pointer A/S ønsker Glædelig Jul Der er atter fremgang i dansk økonomi, og Pointer A/S har i det forgangne år løst...