Rekruttering til virksomheder i Grønland
Pointer A/S’ konsulenter har flere års erfaring med rekruttering til stillinger i Grønland.
Grønland rummer fantastiske muligheder, hvad angår natur, kultur og karrieremuligheder. At tage imod et jobtilbud i Grønland er dog ikke bare et spørgsmål om at skifte job, men også et spørgsmål om at flytte hele sit liv – i hvert fald for en tid – til en på nogle måder meget anderledes kultur end den vante. Ofte er der også ægtefælle og børn, der skal tages med på råd. Der er således tale om en meget stor beslutning og nødvendigheden af rettidig afklaring og grundig information om stillingen og de øvrige forhold, er derfor helt afgørende for, at det for både virksomhed og medarbejder bliver en succes. Med Pointer A/S’ mangeårige erfaring og gennemprøvede searchproces er vi garant for, at rekruttering til Grønland bliver en succes.
Pointer A/S tilbyder rekruttering på funktionschef-, mellemleder- og specialistniveau til virksomheder inden for alle brancher og sektorer i Grønland. Med afsæt i en omhyggelig analyse af den enkelte virksomheds behov finder vi den helt rigtige kandidat til stillingen.
Rekruttering til virksomheder i hele Skandinavien
I 2018 åbnede Pointer A/S kontor i Helsinki, Finland. Pointer OY er etableret i samarbejde med Odgers Berndtson Finland, der gennem mere end 28 år har rekrutteret til executive niveau i Finland og derigennem har et omfattende netværk i landet. Pointer OY’s konsulenter er alle erfarne indenfor rekruttering på ledelses- og specialistniveau til det finske erhvervsliv.
I Norge samarbejder Pointer A/S med Raadhusgruppen AS og kan herigennem tilbyde rekruttering til stillinger i Norge. Raadhusgruppen AS er specialiserede i rekruttering i Norge og har hovedkontor i Oslo. Alle konsulenter i Raadhusgruppen AS har ledelsesbaggrund og bred erfaring fra det norske erhvervsliv. Gennem Pointer A/S’ moderselskab Odgers Berndtson A/S kan vi desuden tilbyde rekruttering i Sverige såvel som i internationalt regi.