Sommeren 2019
Første halvår 2019 er gået og sommeren er over os. I Pointer A/S har vi haft travlt med mange spændende og krævende opgaver for vores klienter samt glædet os over vort moderselskab Odgers Berndtsons 40-års jubilæum i Danmark.
Rekrutteringsmarkedet og medierne har været præget af fokus på diversitet og debat om, hvordan vi – der har rekrutteringsansvar – sikrer diversitet. Vort moderselskab er sammen med andre internationale Executive Search virksomheder tiltrådt et adfærdskodeks mhp. at sikre diversitet i forbindelse med rekruttering – et kodeks, som Pointer A/S qua vores relation til Odgers Berndtson, også er forpligtet af.
Emnet har været debatteret i Odgers Berndtsons magasin ”Observe”, der bl.a. har beskrevet den negative relation mellem ”Culture Fit” og diversitet på arbejdspladsen. Tidligere Chief Talent
Recruitement Officer i Netflix, Patty McCord uddyber:
“What most people really mean when they say someone is a good fit culturally is that he or she is someone they’d like to have a beer with. But people with all sorts of personalities can be great at the job you need done. This misguided hiring strategy can also contribute to a company’s lack of diversity.”
I mange år har ”Culture Fit” været mantraet, når virksomheden rekrutterede nye medarbejdere. Til trods for at ”Culture Fit” er blevet anført som årsag til at hyre, er det dog reelt i langt højere grad blevet brugt som begrundelse for ikke at hyre, fortæller Wharton Management Professor Katherine Klein. Tendensen går nu i retningen mod, at man i højere grad fokuserer på værdifællesskab, der giver ”Culture Add” og understøtter diversitet.
Med ønsket om en god sommerferie 2019 og fortsat godt samarbejde,
Pointer A/S
PS: Den omtalte artikel kan læses i sin helhed på: her.
Nyheder
Pointer Search ønsker Glædelig Jul & Godt Nytår
Julen 2022 Vi lever i den mest turbulente tid, vi nogensinde har oplevet. Dette øger kravet til alle – også...
Adm. direktør Inger Ingvardsen udtaler sig til Børsen om Grønlands erhvervsliv
Pointer Search A/S’ adm. direktør Inger Ingvardsen er blevet interviewet til Børsens seneste tillæg om Grønlands...
Pointer ansætter ny Business Researcher
Pointer A/S har fornøjelsen af at byde velkommen til en ny Business Researcher – Christina Agerby Schultz. Christina...